tirsdag den 25. august 2015

Om det at blive vegetar

Jeg vil lige sige et par ord om det at blive vegetar. Det kan være en lang og svær proces, hvor du skal finde ud af at spise på en helt, helt anden måde, og det kan tage lang tid at finde den kost, der virker bedst for dig. Det kan også være svært at tackle omverdenens reaktioner. Det er helt okay. For nogen kan det være bedst at skære én ting ud af deres kost ad gangen for ikke at føle, at det bliver for meget. Det er også helt okay!

Min "rejse" mod at blive vegetar startede for alvor for 11 år siden, da jeg skar firbenede dyr ud af min kost, men egentligt har jeg altid hadet at spise kød. Jeg hadede tanken om at spise dyr, jeg hadede konsistensen og senerne, fedtet og blodet. Men mine forældre var bekymrede for, hvordan jeg skulle kunne leve sundt som vegetar, da jeg også var ret kræsen som lille. Som 13-årig gik det pludseligt op for mig, at min mor ikke kunne bestemme, hvad jeg puttede i munden, og det var en kæmpe befrielse bare at sige "Jeg vil ikke leve sådan her mere, og det er mit valg"! Efter nogle år på denne måde stoppede jeg også med at spise kylling og fisk.

I starten gik jeg ikke rigtigt op i ernæringsdelen af vegetarisme - jeg var bare glad for at slippe for kødet. Igennem årene har jeg læst en masse om ernæring, eksperimenteret med et utal af opskrifter og opdaget en masse fødevarer, som jeg aldrig før havde hørt om. I dag føles det så naturligt for mig at være vegetar, at det ofte ikke er noget, jeg tænker så meget over. Jeg føler mig sikker i det vegetariske køkken, og føler mig både rigtigt sund og stærk. Jeg er til lægetjek hvert år, og det eneste jeg har manglet er jern og D-vitamin, begge to ting jeg har rettet op på gennem kosttilskud og små justeringer i kosten.

Det har været en lang proces, og undervejs har jeg både været en temmeligt ringe vegetar og en temmeligt engageret veganer. Nu er jeg en mellemting, og jeg går mere op i at leve efter de værdier, der er vigtige for mig, end at kunne sætte et mærkat på mine spisevaner.

Det med at sætte et mærkat på sig selv, er også noget, som andre folk kan gå rigtigt meget op i. Det kan være svært at føle, at man skal "forsvare" sit valg - hvorfor er det ikke kødspiserne, som skal forsvare deres valg? Mit bedste råd er, at være venlig og åbensindet, og møde kritikken eller spørgsmålene med et kærligt sind. Lad være med at prædike eller fordømme folk, som spiser kød - der skal være plads til alle, uanset hvad vi synes om hinandens måder at leve på. Svar på folks spørgsmål og fortæl på en sød, afslappet måde, hvorfor du har valgt at droppe kødet. Måske vil det inspirere og måske vil det irritere folk, men du har i det mindste gjort, hvad du kan.

Husk at din kost ikke er en religion, men derimod en ting, som du gør for dig selv, dyrene og Jorden - fordi du kan lide det, ikke fordi du føler, at du SKAL.

Hvis der er nogen, som har yderligere spørgsmål til mig, er I velkomne til at smide en mail til mettecskaarup@outlook.dk.

søndag den 16. august 2015

Hej!

Hey!

Mit navn er Mette, og jeg vil komme til at lave et par indlæg en gang imellem.

Jeg er 24 år, og skal til at studere Peace and Conflict Studies i Malmø. Mit mål er at komme til at arbejde indenfor diplomati eller i en NGO, som laver arbejde i Mellemøsten, og derfor begynder jeg også på arabisk aftenskole omkring samme tid, som jeg starter på studie. Jeg har brugt de fire sidste år på at arbejde og rejse, og jeg har nydt (næsten) hvert sekund.

Jeg spiser overvejende vegansk, men blander også lokal, økologisk ost, gedemælk, en gang imellem æg fra fritgående høns og honning ind i min kost. Det hele startede rigtigt, da jeg var 13 år, men det tog mig flere år at gå fra at spise kød til at være pescotar til at være helt vegetar - mere om det snart.
  Efterhånden har tankegangen, som ansporede mig til at spise vegetarisk, også bredt sig til andre dele af mit liv, og jeg prøver at leve bæredygtigt, økologisk, simpelt og naturligt i så stor udstrækning, jeg kan gøre uden at ofre job, mit sociale liv eller trække mig helt tilbage for at leve som en hermit i skoven.

For mig er det her den eneste måde at leve på. Det er den eneste måde, hvorpå jeg kan se mig selv i øjnene uden skam. Min krop har det bedre, og jeg ved, at jeg kan træde på græsset med lidt bedre samvittighed.

God søndag.

fredag den 14. august 2015

Inspirerende lille fortælling.

Halløj derude.

Jeg vil denne gang tillade mig at lade mit indlæg handle om en anden persons spændende lille fortælling.
Jeg faldt over denne artikel og synes den er værd at læse for alle. Ikke mindst nye vegetarer og veganere. Ud over praktiske omstændigheder, i forhold til ernæring og velbefindende, indeholder den også gode pointer i forhold til din omverdens reaktioner.
Sidstnævnte er noget vi alle kommer til at rende ind i før eller siden. Når man vælger at tilslutte sig en minoritetsgrupper, er det ganske givet at man kommer til at leve med en del "provokationer" fra omgivelserne. Sådan er menneskedyret indrettet. I det øjeblik der er en der "forlader flokken", vil de fleste automatisk prøve at få vedkommende til at passe ind igen. Her skal du være stærk!
Find evt. lidt inspiration i denne artikel.

God læselyst!

I went vegan for 60 days - and it changed my life