lørdag den 30. april 2016

Vegetarisk pålæg - Vegansk pålæg del 2

Der er gået noget tid, siden seneste indlæg.
Ikke fordi bloggen er ved at dø ud, nærmere fordi der har været meget at se til, i forhold til andre opgaver.

Efter opfordring fra en ven, lavede jeg en profil på instagram (nyvegetar.blogspot.dk). På kort tid er der tilsluttet næsten 300 brugere og jeg får en del henvendelser fra nye vegetarer og veganere.
Alle har de det til fælles, at de er usikre og har brug for en "hvad gjorde du" snak.
Det står jeg meget gerne til rådighed for, selvfølgelig gratis og uden forventninger.
Jeg kan kontaktes på bellacci@outlook.dk eller tlf. 21 52 96 01.

Det er helt oplagt at lave en del 2, når vi snakker om vegansk og vegetarisk pålæg.
For de fleste, er det helt indlysende at den grønne bølge for alvor er ved at ramme os.
Tyskerne og Svenskerne har været med på bølgen længe (der antages at der er ca. 1 million vegetarer i Sverige nu, godt og vel 10 procent af befolkningen).
Min egen historie som vegetar, efter hånden næsten veganer, er ikke ret lang. Jeg har kun været med i små 3 år.
Trods min korte besøgstid, har jeg i den periode været vidne til et konstant stigende udvalg af vegetariske og veganske produkter i de danske indkøbscentre. Specielt "køderstatningsprodukter" er nærmest blevet et normalt syn på de danske hylder.

Der er mange holdninger til køderstatning.
Nogen mener de er usunde, da de ofte er ret forarbejdet.
Nogen tror på myten om at soja er farligt.
Nogen har svært ved at forstå, at man har et behov for at sammenligne med noget, som man faktisk prøver at droppe.
Det kan være anledning til mange, såvel filosofiske som rationelle (ikke at det ikke kan hænge sammen) diskussioner. Det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.
Jeg vil alligevel jævnligt slå et slag for erstatningsprodukterne her på bloggen.
Dels fordi de kan være et kæmpe hjælp, for dem der er i omstillingsfasen.
En stor del af de erstatningsprodukter der er på markedet, kan faktisk bidrage til at man fortsat kan lave mange af de retter man har lavet de seneste mange år som kødspiser.
Desuden er der også en nævneværdig ernæringsmæssig værdi ved mange af dem.
Hvis vi kigger på et mærke som Quorn, er der i næsten alle deres produkter tale om højt indhold af protein (på niveau med oksekød), højt fiberindhold (som vi bør have mere fokus på end proteiner) og lavt indhold af fedt (specielt omega 6 som vi skal være opmærksomme på).

Med tid, når man er blevet en mere erfaren vegetar, veganer eller flexitar, kan man med fordel begynde at lave sine bøffer m.m. af egne råvarer (linsebøffer, bønnebøffer, kikærtebøffer, quinoa "meat" balls m.m.).
I opstartsfasen kan det dog være ganske befriende, at der findes nemme løsninger, som tilligemed bidrager med masser af protein og fibre!

For kort tid siden er ALDI hoppet med på den grønne bølge.
Skønt!

Turen gik straks til ALDI for at teste deres nye produkter.
Jeg købte en vegetariske skiveskåret pølse, en pakke med fast tofu og en vegansk skiveskåret pølse.

Den første der skal nævnes er denne "Vegetarischer Schinken Spicker".
Prisen er 12 kr. for en pakke. En fair pris, trods relativt få skiver i pakken.
Der er tale om en vegetarisk pølse, som kommer nærmest uhyggeligt tæt på kødpølsen. En slags "jægerpølse" med stykker af peberfrugt.
Denne pølse vil med garanti kunne erstatte en klassisk kødpølse for de fleste.
Den smager godt, har en god konsistens og til en yderst rimelig pris!


Vegetarisk pålæg fra ALDI.






Den næste vi skal kigge på er en økologisk, vegansk og skiveskåret "pølse".
Den er meget anderledes end ovenstående. Mere tør, røget i smagen og mere "skarp" i konsistensen.
Den førstnævnte pølse er ret neutral og kan bruges i stort set alle sammenhæng.
Denne veganske pølse er meget mere karakteristisk i såvel smag som konsistens.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så var jeg ikke glad for den første gang jeg smagte den.
Den har efterfølgende vundet meget respekt, og nu er den en fast del af indholdet i mit køleskab.
Jeg bruger den mest til sandwich. En klassiker er et stykke fuldkornsbrød smurt med lidt sandwhich spread, rucola salat, Øko Vegansk pålæg og gul peber.




Sandwhich med Øko vegansk pålæg fra ALDI.







Til sidst fik jeg eksperimenteret lidt med ALDI'S tofu.
Det er en dejlig fast tofu, som er nem at arbejde med.
Jeg brugte den i en sandwhich, hvor jeg først skar tofuen i tynder skiver og stegte den lidt på panden.
Desuden prøvede jeg at marinere det og bruge det i en wok. Her lagde jeg tofuen i en frysepose med soja, balsamico, hvidløg, små stykker af ingefær og lidt salt/peber. Det blev super godt!
Desuden et stort plus at den er økologisk.

Tofe er vegansk og kun fantasien sætter grænser!


God weekend derude!