søndag den 8. februar 2015

Det ser godt ud for den vegetariske livsstil.

Så er vi godt i gang med 2015.
En mindre pause har der været her på siden. Pausen er blevet brugt til at finde en masse nye spændende emner, til året der kommer.

I 2015 giver vi fuld gas! Måske har i også oplevet det... Det er i hvert fald min fornemmelse at der er "noget i gang".
Der snakkes mere og mere om hvor uhensigtsmæssigt kødforbruget er. Såvel i forhold til dyrevelfærd som i forhold til miljøet.
De store sundhedsfordele der er ved at leve vegetarisk, tales der endnu ikke så meget om. Man skal i hvert fald selv gøre en indsats for at blive klogere på det. Landbrugs- og Arla land Danmark, ser helst at vi ikke snakker for højt om det. Men det gør vi!
Det står nemlig slemt til, set i et dyrevelfærds perspektiv.
Læs det seneste nye fra Dyrenes beskyttelse:
Elendige forhold i landbruget.

Er det godt nok at en økologisk gris bare får mindre medicin? Er det godt nok at en økologisk gris har mindre end 1 kvadrat meter mere end en ikke- øko gris?
Er det godt nok at man, gang på gang, glemmer at fortælle at der rent faktisk dør flere grise i det økologiske landbrug?
Skal der virkelig ikke mere til, at vi synes det er helt ok at spise kød, skal det ikke mere til at vi kan rense vores ego og gladeligt tilfredsstille vores endeløse behov?

- Når jeg ser mig omkring, ser jeg at der er fremgang. Alene i 2014 oplevede jeg et mindre boom i vegetariske "kød" produkter i butikkerne.
- Antallet af vegetarer stiger konstant i lande som England, Tyskland, Sverige og Holland. 
- Min veninde fortæller mig at ca. 50 procent af deltagerne i hendes klasse på uddannelse "Sundhed og ernæring" er vegetarer. Ok, det kan være et tilfælde. Men så er det et skønt tilfælde. Det er fantastisk vigtigt at vi får diætister m.m. derud, som har et positivt syn på vegetarisme og som rent faktisk ved noget om grøn ernæring. ALT for mange såkaldte "eksperter" ved skræmmende lidt om grøn ernæring.
- Dansk vegetar forening melder følgende; "I 2014 steg vores medlemstal med over 30 procent!"
- Denne side, som er helt ny, har allerede tæt på 4000 hits!

Jo der er mange grunde til at være optimist.

2015 kommer til at byde på en masse artikler m.m. som vil være til hjælp og støtte for dig der gerne vil leve mere grønt.
Følg med her på siden!

Der ønskes god ferie, til dem der er så heldige at have det i den kommende uge.

Mvh. Marco.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar