Om siden

Her følger der en kort introduktion til denne sides skribenter.Her på bloggen udgiver skribenterne små artikler. Det kan være tanker de har gjort sig, spændende artikler de vil anbefale og inspiration til det daglige. I vores tilhørende forum (http://nyvegetar.forums.net/) svarer skribenterne med stor kærlighed, på alt i mellem himmel og jord. Bare spørg løs. På denne side findes der ikke dumme spørgsmål :).

Skribenterne på siden fungerer samtidig som moderatorer. De har alle sammen det fulde ansvar for at der holdes en ordentlig tone, samt at der fjernes indlæg som ikke er relevante i henhold til sidens formål.






Marco Bellacci.

Jeg er 36 år gammel og bor i Odense.
Jeg har 6 års uddannelse inden for det pædagogiske og har arbejdet med faget siden jeg var 18 år.
Pt. er jeg ansat som pædagogisk koordinator ved KFUM´s sociale arbejde.
Jeg går meget op i kost, styrketræning, kampsport, dyr og natur samt pædagogik og psykologi.
Jeg læser desuden meget om ernæring på daglig basis.

For ca. 3 år siden, tog jeg beslutningen, i forhold til at blive vegetar. I dag lever jeg overvejende vegansk.  Der var en længere rejse, som langt fra er slut. På et mentalt plan var jeg egentlig vegetar længe. Det var bare totalt uoverskueligt for mig, at komme i gang med at praktisere det.
Var sikker på jeg kun måtte spise salat. Havde svært ved at forestille mig at jeg ikke ville blive syg uden kød. Var bange for hvad der skulle ske med min træning, for jeg ville jo slet ikke kunne få proteiner nok.
Var helt rundt på gulvet, bare ved tanken om hvordan mine omgivelser ville tage det.

Jeg startede med 1 kødfri dag om ugen. Det blev hurtigt til flere dage på en uge. Langsomt fandt jeg ud af at det vegetariske køkken er vildt omfattende og at mulighederne er mange. Da jeg oven i købet fandt ud af, at der findes fremragende køderstatnings produkter, var der ikke længere nogen undskyldning og jeg tog springet. Over for mine omgivelser sagde jeg dog længe, at jeg stadig spiste kylling. Simpelthen fordi jeg ikke anede hvordan jeg skulle få det sagt.

Jeg husker tydeligt hvor svært det var. Og det er det i øvrigt stadig, til tider. Nogle få mennesker hjalp mig rigtig meget. Gud ske tak og lov for det. Jeg vil meget gerne "betale til bage" og tilbyde min hjælp til folk der vil leve mere vegetarisk.
For mig er den vegetariske/veganske livsstil ikke en religion eller en filosofi. Det er en moderne måde at leve på. En moderne måde at vise kærlighed på og en moderne måde at gøre oprør på. Oprør i mod en industri, som er kørt totalt af sporet!

Jeg er vegetar af flere årsager.
Først og fremmest elsker jeg dyr og natur. Og det er ret enkelt. Hvis man virkelig vil gøre noget godt, med virkning fra dag 1, for dyr og natur, ja så er det at blive vegetar. Da det for alvor gik op for mig hvor elendigt de dyr der bliver spist har det, samt hvor store konsekvenser kødforbruget har for truede dyrearter, fik jeg mig en øjenåbner. Desuden var det noget af et chok for mig, hvor stort et pres kødindustrien ligger på miljøet. De to ting, har aldrig haft noget med hinanden at gøre i mit hoved. Ind til jeg blev klogere.
Sidst men ikke mindst, har jeg fået det fantastisk. Jeg har tabt 15 kg. Mit fordøjelsessystem er blevet voldsomt forbedret, og jeg har med garanti aldrig før fået så mange vitaminer og mineraler.

Jeg vil altid hjælpe hvis jeg kan. Du er altid velkommen til at kontakte mig på bellacci@outlook.dk

"Animals are my friends. And I dont eat my friends!"












Phoenix Santiago Hansen.


Jeg er 43 år og veganer. Jeg er kontoransat,og har til dagligt et stillesiddende arbejde. Det forsøger jeg at balancere ved at dyrke triathlon i min fritid , og 2 af mine forbilleder Rich Roll og Brendan Brazier der er veganske triathleter, har bevist at det kan lade sig gøre at træne på et højt niveau på en 100% plantebaseret kost, uden nogle former for supplementer eller proteintilskud.

Oprindeligt blev jeg veganer af egoistiske årsager, nemlig min egen sundhed, men efterhånden er de etiske aspekter komme til at betyde rigtigt meget. Jeg er overlykkelig over at vide at jeg pga min livsstil sætter det mindst mulig aftryk på denne jordklode, og at ingen dyr behøver at lide unødvendigt pga mig.

Jeg er overbevist om at flere og flere i fremtiden vil søge i mod en grøn livsstil, og dem som kommer forbi denne blog vil jeg gerne hjælpe videre i transitionen mod at opnå det. Det der engang virkede uoverskueligt og ekstremt er i dag for mig det naturligste i hele verden, nemlig at leve af en plantebaseret kost.













Rebecca.

Jeg er en pige på små 18 år, bosat nær Århus. Veganer siden marts/april 2014, efter en længere periode på overvejende vegansk kost. Jeg valgte først og fremmest kødet fra pga. sundhed og som led i behandling af nogle psykiske problemer. Senere har etikken fået større betydning og indflydelse på mit valg om at blive veganer, og har i den grad også været med til at ændre mit syn på livet.

Udover min interesse indenfor sundhed og etik, finder jeg ro i at læse, skrive, analysere, reflektere og filosofere. Jeg vil ikke kalde mig selv en bognørd, men jeg er meget fascineret af lyrik, og alle de følelser og stemninger, ord kan rumme. Jeg er desværre ikke selv lyrisk begavet, oftest nærmere tom for ord, men jeg ser klart flere muligheder i det engelske sprog, og det har hjulpet mig til at give afløb for en del af de tanker, jeg til tider går og tumler med.

Jeg glæder mig til at bidrage med en masse viden, opskrifter og tanker omkring livet som veganer, og forhåbentlig inspirere flere til at vælge den  grønne livsstil :-)
















                                                                                                                                                                                     









Mette

Mit navn er Mette Skaarup. Jeg er 24 år gammel og spiser overvejende vegansk.
Jeg studerer Peace and Conflict Studies i skønne, vegetarvenlige Malmö, hvor jeg også bor med min lille hund, Kropotkin, som jeg vil forsøge at holde på vegetarkost.
Udover mad og miljø går jeg meget op i international politik, specielt i Mellemøsten (især Israel/Palæstina), og elsker at rejse, lære nye sprog, læse, stå på ski og drikke øl.
Jeg håber på at komme til at arbejde med flygtninge, når jeg engang er færdiguddannet, og drømmer om at leve mere eller mindre selvforsynende i en lille hytte eller en kollektiv landsby med min hund, nogle katte og et par geder.













Ansvarsfraskrivelse
Alle informationer på denne blog erstatter på ingen måde en læges eller anden godkendt, sundhedsfagligt uddannet persons rådgivning og diagnosticering.
Informationerne på disse sider er kun et udtryk for de enkelte skribenters personlige meninger og bør ikke bruges til selvdiagnose. Oplever du sundhedsmæssige problemer, skal du altid kontakte egen læge og følge dennes råd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar