torsdag den 8. december 2016

Ide til julegave - How Not To Die

En række ideer til julegaver, julemad m.m. vil i korte indlæg blive slået op den kommende tid.

Den første julegaveide jeg vil præsentere er bogen "How Not To Die" skrevet af den amerikanske læge Michael Greger.

How Not To Die er den seriøse og samtidigt lidt humoristiske titel på Michael Gregers fremragende bog.



Michael Greger har i mange år beskæftiget sig med ernæring og kostens betydning for livsstilssygdomme samt mere alvorlige sygdomme.
Han driver hjemmesiden  nutritionfacts.org som er et helt fantastisk redskab for alle der interesserer sig en smule for ernæring, sygdomslære og kostens fremragende egenskaber.
Siden er bygget op omkring mere end 2000 små videoer, hvor Michael Greger på 2-4 minutter præsenterer os for spændende og seriøse studier. Det sker på en humoristisk måde og i en omgangstone, hvor alle kan være med. Eneste nødvendighed er, at man har et fornuftigt forhold til engelsk.

Michael Greger er en af de få fortalere for en plantebaseret kost, som stort set ikke har været under angreb på noget tidspunkt. Med god grund!
Han er ekstremt grundig i sit arbejde.
Han bruger kun seriøse studier.
Hans hjemmeside er en Non profit side hvor alle indtægter på salget af hans dvd ´er, bøger og offentlige taler går ubeskåret til velgørenhed!
Inden How Not To Die blev udgivet, betalte han flere fag- professionelle personer for at "fact tjekke" bogen.
Bogen indeholder afslutningsvis 132 sider med kildehenvisninger!

Indrømmet med det samme; jeg er ikke selv færdig med at læse den.
Jeg har dog set nok til at jeg vil anbefale den.
Michael Greger skriver på en dejlig lun måde, den er godt krydret med humor og selv med et middelmådigt engelskniveau er den til at gå til.

Et stort plus er, at den ikke nødvendigvis skal læses fra start til slut. Det er en super opslagsbog, hvor man med god samvittighed kan springe lidt rundt som humøret frister.
Bogen er inddelt i sygdomsrelaterede kategorier. Afslutningsvis er der et omfattende afsnit med kildehenvisninger, for dem der vil "nørde" mere i dybden, samt et fint index.

How Not To Die er inddelt i sygdomsrelaterede emner. 

En varm anbefaling her fra. Den vil blive taget godt i mod af folk der allerede er startet på den grønne livsstil. Den vil være fantastisk motiverende for folk, der endnu ikke kender ret meget til den grønne livsstil og de mange sundhedsmæssige fordele der følger med.

En lille smagsprøve på introen til How Not To Die.

Jeg købte bogen uden problemer ved saxo.com

God aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar