Mit første år som veganer - hvad har jeg lært?

(Forsinket) Glædelig jul til alle jer, der læser med derude. Jeg håber, I har spist godt og dyrevenligt her i julen.

Nu er Julen overstået, hvilket betyder, at 2014 lakker mod enden, og i den anledning vil jeg i dette indlæg se tilbage på året der gik... Helt præcist vil jeg fortælle om min første rejse som veganer, og hvad det har gjort ved mig og mine omgivelser.

2014 var dét år, jeg sprang ud som veganer. Helt præcist skete det d. 1. april (og nej - det var ikke en aprilsnar!). Det var et valg jeg tog på baggrund af en lang række personlige overvejelser, men dét der for alvor skubbede mig igang var dokumentaren "Earthlings". Således gik jeg fra at være "kødspiser" til veganer på én eftermiddag. 

Det skal selvfølgelig lige nævnes, at veganismen på ingen måder var noget nyt for mig på det tidspunkt. Jeg havde længe "flirtet" lidt med idéen om at blive veganer (men sjovt nok ikke vegetar), men at valget skulle falde indenfor så kort tid, dét havde jeg alligevel ikke forudset. 

Idéen udsprang af, at jeg allerede i det forrige år på eget initiativ læste "The China Study", "The Kind Diet" og senere "Powered by Plants", samt utallige artikler, jeg fandt på nettet. Derudover eksperimenterede jeg en del med vegetariske/veganske retter, og efterhånden blev det til, at jeg helt uden at tænke over det spiste vegansk det meste af tiden, dog suppleret af små portioner kød til aftensmad flere af ugens dage. 

De første par uger var en udfordring. Ikke på det personlige plan i og med, at jeg endnu følte mig så sikker i min beslutning, men socialt voldte det problemer. På det tidspunkt gik jeg ikke rigtigt i skole og jeg tilbragte heller ikke tid sammen med venner, så det var ikke så meget dér, problemerne lå. Jeg kunne mærke på min familie, at de ikke var helt trygge ved mit valg, og de havde svært ved at acceptere, at vi ikke længere kunne spise et fælles måltid mad sammen. Det endte ud i en del diskussioner og skænderier, og jeg følte mig mere og mere alene om det. Men jeg holdt ud.

Senere på året - i sommeren 2014 - stod jeg overfor min største store udfordring. Vi skulle tilbringe 2 uger i det sydlige Frankrig, og jeg anede simpelthen ikke, hvordan det skulle kunne lade sig gøre i selveste foie-gras land, hvor vegetarisme ikke just var en velset ting på restauranter. Men overrasket, dét blev jeg! Supermarkederne bugnede jo af flere reoler med veganske (øko) produkter op og ned ad alle hylder. Og det var billigt! Veganske bøffer, croquetter, færdigretter, postejer, plantemælk - der var ingen grænser!  Det endte selvfølgelig med, at jeg ikke var til at slæbe med hjem igen, og da det endelig lykkedes var bilen fyldt til randen med veganske varer... 

Et lille udvalg af nogle af de sager jeg fandt i de franske supermarkeder.

På restaurantbesøg fik jeg serveret vegetar-pizzaer i verdensklasse - uden ost.  "On the road" åd jeg af mit medbragte lager af frugtstænger, nødder og chokolade, suppleret med brød, frisk frugt, tabouleh og hvad jeg ellers kunne opstøve i lokale kiosker og tankstationer. 

Senere på året startede jeg i gymnasiet. Der var som sådan ikke noget jeg frygtede ift. at opretholde min veganske livsstil, og det var der heller ingen grund til. Jeg er ikke typen der som det første gør folk opmærksomme på, at jeg er veganer. Alligevel var jeg lidt nervøs for folks reaktion. Faktisk er det endnu kun pigegruppen, der ved det. Det lod jeg mig fortælle på vores første studietur til København, og de var alle virkelig søde og åbne overfor det. Der blev spurgt meget ind til det, og selv om jeg ikke bad om det (faktisk afslog jeg faktisk, at de skulle tage særlig hensyn til mig, gik villigt med på McD osv.), var de rigtig søde til at tænke på at "der skulle jo også være noget til mig". 

Og så deltog jeg i Mad med Medfølelses Sommerfest tilbage i September, hvilket var en rigtig god oplevelse. Tallerkenerne var fyldte med veganske lækkerier og der blev snakket og grinet hele aftenen... En rigtig successoplevelse, som lige skulle med.

Så blev det Jul - min første Jul som veganer, og hvad spiser man så lige? 

Jeg har aldrig brudt mig særligt meget om den fede julemad. Faktisk har jeg i de sidste mange år kun spist and, rødkålsråkost og hvide kartofler på selveste Juleaften. Så for mig var det faktisk kun anden, der skulle skiftes ud. I år blev det til Månebarnet's nøddepostej - namme namme. Det var da også planen, at jeg også ville lave risalamande, men det blev ikke til noget alligevel. Det må blive en anden gang... 

...Og nu står jeg her, ved udgangen af 2014, klar til at springe ud i et nyt år og endnu en rejse. Selv om jeg er forberedt på flere udfordringer, så føler jeg mig ikke mindre sikker i mit valg end jeg gjorde i mine første  uger som nyudklækket veganer. Hele min rejse har inspireret mig til, hvad der skal ske i fremtiden. Jeg har f.eks. planer om at udgive en vegansk kogebog på et tidspunkt, og jeg drømmer om at åbne en lille vegansk helsebiks med indbygget caféhjørne. Der er så meget at tage fat i og bygge videre på, og jeg GLÆDER mig til at udforske endnu flere sider af veganismen i 2015.

Jeg håber, at I er ligeså klar som jeg til at gå 2015 i møde. Min nytårsaften skal naturligvis fejres med en masse lækker vegansk mad, heriblandt linse-valnødde farsbrød, ovnkartofler med aïoli, bønnesalat og en "Chocolate mocha fudge" kage til dessert, som jeg glæder mig uendeligt meget til at smage!

I skal selvfølgelig ikke snydes for et lille smugkig ind i, hvad et vegansk køkken har at byde på... 

Tja, man savner jo ikke ligefrem noget... :o)


Godt nytår derude - pas nu godt på jer selv!