tirsdag den 21. juni 2016

Vegetarisk og vegansk mad del 3

Hurtigt, simpelt og enkelt.
Det er udgangspunktet for det meste på denne blog.
Desværre tror mange at vegetarisk, og specielt vegansk mad, er vanskeligt og kedeligt at lave og spise.

Forkert!

I min overgangsfase til det grønne liv, var jeg dybt afhængig af simple udfordringer og opskrifter der mindede mig lidt om det jeg kendte. Jeg var en "elefant i en glasbutik" da jeg færdes i et køkken, og jeg var BANGE for ikke at kunne blive mæt.
Sådan 105 kilo italiener der træner 5 gange om ugen, kan da ikke leve uden kød?

Forkert!

Her er endnu en super nem og lækker opskrift.
Jeg har valgt at bruge købte stenovnsbrød og færdige falafler.
Begge dele kan relativt nemt laves selv, men igen, her på bloggen skal det være hurtigt og enkelt.

Du skal bruge:

3 håndfulde frisk spinat. Gerne fra egen have eller gerne økologisk. Fald ikke i svime over hvor meget spinat fylder når det er frisk. Spinat er en bandit at arbejde med. Når du steger det, svinder det ind til ingen ting!
1 stort løg.
2 store tomater.
3-4 pitabrød.
1 pakke økologiske falafler fra Nutana eller anden foretrukken mærke. Prøv evt. den med chili, hvis der skal lidt nyt til.
1-2 spsk. oregano.
Salt efter behag.

Hak løg i små tern.
Skyld spinat og skær det over et par gange.
Skær tomaterne i små tern.











Tænd ovnen på 150 grader.

Sæt to pander over komfuret ved mellem varme.

Smid falaflerne på den ene pande i kokos eller rapsolie. (Fif: da der godt kan gå en del olie til stegning af falafler, kan du hælde olien igennem en si og i et syltetøjsglas efter brug. Så bruges det bare igen ;-).




På den anden pande lynsteger du løgene i lidt kokos eller rapsolie.
Smid spinaten på. Vend det rundt jævnligt, til spinaten er "faldet sammen".
Tilsæt hakkede tomater.
Tilsæt oregano og salt.
Vend rundt et par gange og lad stå ved laveste temperatur.










Imens du jævnligt vender falaflerne, varme du brødene i ovnen. Ikke for længe, så bliver de hårde og kedelige.



Kom fyldet i brødet og server sammen med falaflerne.
Kan selvfølgelig serveres med en lækker salat, eller lidt frisk frugt på siden :-).

Værsgo. Vegansk måltid på 20 - 25 minutter.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar