1. Læg en madplan!
Hvad har du tænkt dig at spise, når resten af familien skal have lasagne? Tjek af med dine forældre/familien, så du ved, hvilke dage du selv skal stå for din mad, og hvilke dage du blot kan sætte dig til bordet og evt. supplere med lidt ekstra.
I forlængelse af ovenstående kan det være en god idé at lave mad i større portioner og fryse retten ned i mindre portioner, så du har nem aftensmad til de dage, hvor din familie har planlagt noget kød-baseret. Gryderetter som chili sin carne og supper er rigtig praktiske at have på lager i fryseren.
Du kan også lave en god portion vegetarbøffer, fryse halvdelen ned og opbevare resten på køl, som du kan spise i løbet af de næste dage. Hummus, grøntsager og andet smørepålæg er også altid en god idé at have stående i køleskabet klar til brug.
Overvej om du selv skal finansiere nogle af dine indkøb. Det behøver ikke være dyrt at leve vegetarisk, men som eneste vegetar i familien kan det give nogle ekstra udgifter. Aftal f.eks. at dine forældre indkøber frugt og grønt til fælles brug samt ris, pasta og andre basisfødevarer, og så kan du selv betale for plantemælk, tofu, kosttilskud og lignende "specialvarer".
Vær altid bevidst om dine særbehov som vegetar. Hvor får jeg B12 fra? Bør jeg tage et tilskud af D-vitamin? Spar dine forældre for disse bekymringer og læs selv op på emnet. Din beslutning skal nødigt være til besvær for din familie!
... Og lad din familie smage på en bid af din verden. Er din fars livret chili con carne? Prøv at servere en chili con soy4you og se, om han kan smage forskel. Hvis du ovenikøbet tager den medfølgende opvask, har du allerede sikret dig en ugentlig plads i køkkenet!
Hold igen og lad være med at gå til angreb mod din familie og venner, fordi de spiser kød. Husk altid på, at der for langt de fleste af os var en dag før vegetarismen, og at de fleste danskere er vokset op i et samfund, hvor nationalretter som stegt flæsk altid har været en del af den danske kultur. Det tager tid at omstille den opfattelse, og dine beskyldninger er ikke med til at fremme den ellers gode sag. Vær tålmodig og bevæbn dig med kærlighed frem for at gå i krig!
Hvilket svar vil du give folk, når de krydsforhører dig i dit valg om at blive vegetar? Vil du gå direkte til den og gå i detaljer om, hvor uetisk det er at støtte kødindustrien, eller vil du vende den indad og forklare personligt, hvad dit valg har gjort for netop dig og dit syn på livet? Måske har du valgt det af sundshedsmæssige årsager, eller måske mener du blot, at mennesket ikke er skabt til at spise animalsk.
Uanset hvad din begrundelse er, bør du altid kunne stå ved dine udtalelser.
Et godt tip: Tal FOR vegetarismen frem for at tale IMOD kødspisning.
God dag derude! ☮✌
Hejsa.
SvarSletDet er virkelig noget jeg kan bruge til noget. Tak for det.
Du siger jeg skal tale FOR vegetarisme, istedet for IMOD kødspisning.
Men hvordan?
Mvh. Mie.
Hej Mie,
SletDejligt med lidt feedback, og selv mange tak.
Uh ja, den trængte måske til lidt uddybelse, men kort sagt så mener jeg blot, at jeg tror vi kommer længst med at vise alle de positive sider af vegetarismen, frem for at starte en anti-kød-agtig bølge. Jeg synes desværre jeg er stødt på mange vegetarer, som ser rigtig meget ned på ikke-vegetarer, og det er virkelig skidt for vores fælles ry.
Det handler ikke om at pynte på sandheden, men derimod at lokke folk til fordi de vitterligt ØNSKER at gøre noget godt for sig selv og planeten, og ikke føler sig nødsaget til at vælge den vegetariske livsstil, fordi en eller anden har fortalt dem, at kødspisere er forfærdelige, uetiske mennesker.
Vi ved jo alle sammen, at i sidste enden er det lysten, der driver os, og ikke alle de ting andre har lært os er rigtigt eller forkert... :-)
Fortsæt god dag,
Rebecca
Hvor er det befriende at læse din enkle og overskuelige måde at hjælpe på. Jeg står selv i sådan en overgangsperiode fra kød til vegetarisk og kan virkelig bruge de råd. Der kommer "bemærkninger" med jævne mellemrum og mange ikke rare:(
SvarSletTusind tak:)
Hvor er det godt at høre!
SletBare rolig - der vil altid komme en masse reaktioner og bemærkninger i starten, men efter lidt tid drysser de lige så stille af. Bare stå ved dit valg og husk på, at du gør det for din egen skyld. Du behøver slet ikke tage stilling til folk, der ikke har noget positivt at sige om din nye livsstil. Om ikke andet er det en fremragende måde at få sorteret ud i vennerne på... Ej :-)
Alt held og lykke på din vej!
Noget af det bedste jeg har læst ind til videre.
SvarSletFremragende anbefalinger til den nye vegetar. Enkelt, præcist og lige til at forholde sig til! :)
Hej Rebecca
SvarSletFantastisk indlæg ...elsker det...