Hej venner.
Som i kan se, er der oprettet to nye sider.
"NEM mad" og "Andre sider".
Formålet med Nem mad, er at skabe en side som er lavpraktisk orienteret.
Det er ikke tanken at det skal være en omfattende opskrifts database. Dem er der mange andre gode af på nettet, så det lader vi andre om.
Formålet er at skabe en lille database med super nemme opskrifter, der er forklaret pædagogisk og med billeder tilknyttet.
Hvorfor så det?
Når man går og overvejer at blive vegetar, eller bare ønsker at indføre kødfrie dage, er det for mange totalt uoverskueligt at finde ud af hvad man så "må" spise og hvordan man gør.
Selv kan jeg huske jeg tænkte "shit, nu skal jeg spise salat morgen, middag og aften". Hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet :).
Nem mad siden er derfor en side, hvor skribenterne kommer med gode forslag til mad der er lige til at gå til. Der vil også være forslag hvor der tages højde for at inddrage køderstatnings produkter, samt at præsentere retter som minder meget om "det man kender".
Formålet med Andre sider sektionen er at præsentere jer for en del af de skønne sider og blogs der er på nettet, som er fyldt med gode informationer og ideer.
Skribenterne vil tilknytte en kort anbefaling af de pågældende sider.
Det skal understreges at denne blog ikke har økonomiske interesser. De sider vi anbefaler er ene og alene vurderet ud fra indhold og tilgængelighed.
God dag :)
Hjerteligt velkommen til denne blog. Denne sides skribenter har et stort ønske om at støtte og vejlede folk, som overvejer at blive vegetar, veganer eller spise mindre kød. Vi ved, at det kan være en stor og svær beslutning og har derfor fuld forståelse, hvis du er frustreret. Kig lidt rundt på bloggen og send os evt. en mail hvis du har spørgsmål. Du kan benytte: bellacci@outlook.dk Siden er 100 procent økonomisk og politisk uafhængig! Velkommen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar