onsdag den 29. oktober 2014

Selvfølgelig har dyr da følelser....

Jeg havde i dag en god samtale, med en meget dyreglad bekendt.

Som alle der interesserer sig lidt for det ved, så er der talt meget om, og forsket meget i, om dyr har følelser i den forstand vi kender det.

For de fleste, såfremt man har brugt bare lidt tid på at researche på det, er der vidst ingen tvivl.
Dyr har, langt hen af vejen, følelser som vi kender dem.

Jeg vil ikke gå i dybden med det, i dette indlæg. Det er egentlig ment mere som en sød lille godnat historie.

Da jeg i noget tid har ført den omtalte samtale med den gode mand, afslutter han med at sige;

"Jamen Marco... Det kan siges meget enkelt. Hvis man er i tvivl om dyr har følelser, så skal man få undersøgt om man selv har følelser"


Så sandt, så smukt!

Godnat derude til alle i dejlige mennesker



4 kommentarer:

  1. Jeg oplevede noget rystende, som jeg aldrig vil glemme. Gennem nogle år fodrede jeg min nabos hankat, når de var på ferie. Efterhånden var den kommet godt op i årene, var stille og kærlig. En dejlig kat. Pludselig anskaffer de sig så et par vilde og legesyge killinger. Nå, men så skulle jeg ind og fodre dem og skifte kattebakke i forbindelse med at familien var taget på en forlænget weekend ferie. Da jeg så kommer ind og går hen imod den gamle kat kommer der en underlig dyb lyd fra den. Noget jeg aldrig har hørt før. Samtidig stirrer den mig dybt ind i øjnene og jeg føler det stærkeste "råb" inden i mig "tag mig med, jeg vil væk!" Jeg fik helt klart den følelse, at den var dybt ulykkelig over dens situation med killingerne. Det skar mig simpelthen i hjertet og samtidigt kunne jeg intet stille op. Det var meget, meget frustrerende. Så jo, dyr har ikke kun følelser, men så sandelig også en mening om deres liv og oplevelser. Det var en oplevelse, jeg desværre altid vil huske. Mvh. Camilla

    SvarSlet
  2. Kære Camilla.

    Tak fordi du deler din oplevelse med os :)..

    Det er altid lidt "farligt" at stå frem og fortælle om den slags nærværende oplevelser med dyr. Ofte vil man meget hurtigt få at vide at man "overanalyserer", at man tillægger dyr følelser de ikke har eller at man er en tosse :).
    Men ved du hvad? So be it!

    Hvis man giver sig selv tid til at observere dyr i længere tid, "lytte" til dem, og omgå dem med stor kærlighed, så bliver ens liv med garanti beriget.
    Selvfølgelig er der altid en chance for at vi ikke tolker signaler rigtigt og at vi projekterer vores følelser over på dyret. I øvrigt, præcis lige som vi gør med mennesker. Så ingen forskel der.
    Omvendt vil jeg sige, hvis vi bare handler med kærlighed, så er det vel i realiteten meget sjældent det kan gå galt, hvis man fejlanalyserer et andet levende væsens følelser?

    God weekend herfra :).

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har i princippet ret Marco, men der er jo også begrænsninger. Jeg kunne jo ikke så godt tage den gamle hankat med mig. Jeg antydede på en pæn måde, da naboen kom hjem, at jeg ikke rigtig troede den havde det så godt med, at dens stille tilværelse var blevet brudt af killingerne. Det var der ikke så meget forståelse for. Men det jeg gjorde, da de var på den ferie var, at tage katten ind i et andet rum, hvor den i fred og ro kunne spise noget ekstra lækkert jeg havde med. Andet kunne jeg ikke gøre, derfor min frustration. Tak for dit svar. Mvh. Camilla

      Slet
    2. Hej igen Camilla.

      Jamen så har du jo lige præcis handlet kærligt :).

      At handle i kærlighed er ikke nødvendigvis at ændre en kompleks situation totalt. Det er sjældent vi kan det.

      Derimod kan vi næsten altid gøre en lille forskel, præcis som du gjorde der :).

      En klog mand sagde engang;
      "We cant help everyone. But everyone can help someone" ;).

      God dag.

      Slet