søndag den 10. juli 2016

Dansk vegetar forening træder i karakter!

Lige en kort og dejlig nyhed denne sene lørdag aften.

Først vil jeg gerne understrege at denne side er, såvel økonomisk som politisk, uafhængig.
Når det er sagt, så vil jeg alligevel tage mig friheden til at omtale gode gerninger, til fordel for miljø, sundhed og ikke mindst dyrene.

DR1 valgte at (som set så mange gange før andre steder) komme med fejlagtige informationer i aftenshowet d. 30. juni.

Følgende udtalelse blev delt med befolkningen:
“Hvis en kvinde lever strengt vegansk, kan hun ikke opfylde barnets næringsbehov under amning”.

Alle der har beskæftiget sig lidt med ernæring, og i særdeleshed de millioner kvinder verden over som lever vegnansk før under og efter deres graviditet, ved at det er en absurd udmelding at komme med.
Heldigvis var Dansk Vegetar Forening hurtigt ude. Efter at have været i dialog med DR, har DR valgt at udsende en pressemeddelelse, hvor de beklager kommentaren.

Deres udtalelses er ændret til følgende:
"Kvinder, som lever udelukkende vegansk, kan risikere ikke at opfylde barnets næringsbehov og skal derfor rådføre sig med praktiserende læge ang. kosttilskud under amning.”

Se der er jo en betragtelig forskel!
Det er vel rimeligt at sige, at alle der lever usundt, af en meget ensidig kost eller som ikke gør sig umage med at undersøge de oplagte ernæringsmæssige forhold, som man bør have fokus på som gravid / ammende, kan risikere ikke at opfylde barnets næringsbehov. Til forskel fra hvad mange tror, kan veganere og vegetarer sagtens leve usundt.
Men der er intet belæg for at påstå, at kvinder på en vegansk eller vegetarisk kost IKKE KAN opfylde barnets næringsbehov. Men der skal selvfølgelig opfordres til at enhver gravid, kødspiser eller ej, undersøger nødvendighederne i forhold til de næringsmæssige udfordringer der er, når man bærer et andet liv.
Læs bøger om emnet, google dig frem, snak med din læge (endnu bedre, end ernæringsfaglig med specialviden inden for plantekost) og snak med andre veganere og vegetarer som har gennemgået en positiv graviditetsperiode.

 Ønsker du at læse mere om plantebaseret kost og ernæring for gravide, ammende og børn, så besøg Dansk Vegetar Forenings side HER

Leif Varmark har også skrevet et spændende stykke om emnet her HER

Desuden har Leif oversat lidt spændende læsning fra den amerikanske læge McDougall, som er specialist i plantekost. Det kan læses HER


Redaktionschefen ved DR ændrer udtalelse i forhold til veganske kvinder der ammer.


I ønskes alle en dejlig weekend her fra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar