søndag den 16. november 2014

4 gode grundbøger...

Uanset om du er nyudsprunget- eller langtidsvegetar, kan man aldrig læse for mange bøger om vegetarkost! Der findes et hav af bøger om at leve vegetarisk og vegansk, og det er næsten en jungle at finde rundt i, hvilke bøger der er værd at bruge penge på. Her får du en lille oversigt over de bøger, jeg selv har læst, og som jeg til hver en tid vil anbefale til folk, der lurer lidt på den vegetariske eller veganske livsstil.

Vegetarisk Kogebog af Inga Britta Sundqvist

En bog jeg ofte har stået og bladret igennem nede i Bog & Idé, men som jeg aldrig har fået købt. Sidste gang var den sat ned til sølle 65,- DKK - dét er da en pris, der vil noget!
Her er der virkelig tale om en alt-i-en bog med alt, du bør at vide som vegetar. De første mange sider handler udelukkende om de forskellige råvarer og vegetarisk ernæring. Længere inde i bogen finder man massere af skønne vegetarretter. Mange af opskrifterne er helt veganske eller kan let gøres veganske.

Den Store Vegetariske Kogebog, Könemann

Denne fantastiske koge- og grundbog er desværre ikke længere at finde på markedet. Det kan dog sagtens lade sig gøre at finde en brugt version på nettet, loppemarkeder eller genbrugsbutikker, og derfor har jeg også medtaget den her i guiden. 
Jeg var selv så heldig, at min mor havde denne bog stående fra 90'erne, hvor den netop var udkommet. Det er simpelthen min yndlingskogebog! De første 30 sider er fyldt med vigtig information om den vegetariske livsstil, heriblandt billedoversigter over vegetarens vigtigste kilder til hhv. fedt, protein, kulhydrater, fibre og diverse vitaminer og mineraler. Resten af bogen er spækket med alt, hvad vegetarhimlen har at byde på. Mange af opskrifterne indeholder mejeriprodukter og æg, men for mig er denne bog præcis, hvad vegetarkost handler om: mad i ægte hippiestil aka. tærter, postejer og masser af smagsindtryk! Gør dig selv en kæmpe tjeneste og tjek den nu ud!

Becoming Vegan, Express Edition af Brenda Davis & Vesanto Melina


Denne bog er på engelsk, men ikke desto mindre en genial guide til den veganske livsstil! Bogen er teksttung og uden billeder, men det gør den ikke mindre spændende! Jeg bruger den selv som en opslagsbog, da den har et afsnit om hver af de essentielle vitaminer, mineraler og makronæringsstoffer på den veganske diæt. Super praktisk, hvis man er i tvivl om, hvordan man som veganer skal få sit daglige kalkbehov opfyldt, eller hvordan det nu liiige er med de dersens omega-3 fedtsyrer. Derudover kan man også læse om vegetarismens/veganismens oprindelse samt de enorme konsekvenser ved at spise en kost rig på kød og mejeriprodukter, og de sygdomme der medfølger. 
Kan bl.a. købes på Amazon.co.uk (den britiske side) eller på den danske Saxo. 

The Kind Diet af Alicia Silverstone

Endnu en engelsk bog. Du kender hende måske som amerikansk skuespiller, men Alicia kan meget mere end at medvirke i film! Hun er nemlig veganer og så er hun helt down-to-earth, hvilket man også kan fornemme når man læser hendes bog. Bogen består primært af tekst og er skrevet i et meget personligt sprog, der gør den mega underholdende at læse! Hendes tilgang til den veganske livsstil er meget ærlig og afslappet, og hun indrømmer bl.a. hendes forkærlighed til ost og japansk sushi, som hun har valgt at lægge på hylden til fordel for dyrene og miljøet. Bagerst i bogen finder man nogle af Alicia's yndlingsopskrifter, men de bærer desværre meget præg af de amerikanske supermarkeder, som har et lidt større udbud af veganske varer, og derfor er ikke alle opskrifter lige "dansker-venlige". Kan bl.a. købes på Amazon.co.uk og Saxo. 

God søndag og go' appetit! 



5 kommentarer:

  1. Hey Rebecca-

    Tak for et fremragende indlæg.

    Alicia´s bog... Er den skrevet meget i "fagsprog", eller er den til at gå til, hvis man han almindelige engelsk færdigheder?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil ikke kalde det fagsprog. Vil nok mene den er skrevet i et sprog, som de fleste kan forstå uden de store anstrengelser. Jeg havde i hvert fald ingen problemer med at læse den, men jeg har så også læst fagbøger på engelsk siden jeg var 12. :-)

      Slet
  2. Super fedt med dine bogtips:) Jeg har godt nok set Alicia Silverstone blive veganer, yeahhh....men ikke at hun have en kogebog. Den får vildt mange stjerner på Amazon
    http://www.amazon.co.uk/product-reviews/1609611357/ref=dp_db_cm_cr_acr_txt?ie=UTF8&showViewpoints=1
    Og så er den hamrende billig hos underleverandørerne. Super Rebecca:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glæder mig at høre, at det kunne bruges :-)

      Det gør den nemlig - og jeg kan fortælle dig hvorfor... Fordi den er hammer-god og læservenlig! Jeg elsker at Alicia er så loose omkring hendes veganske livsstil, men samtidig er dybt seriøs i hendes overbevisninger. Kan virkelig kun anbefale den bog!

      God dag til dig!

      Slet