søndag den 30. november 2014

2. myte om vegetarisk kost.

Når man som kødspiser igennem mange år, vælger at skære betragteligt ned på kødforbruget, eller vælger at blive vegetar, kan det være hårdt at skulle sige farvel til alle de klassiske retter.

Det er slut med spaghetti m. kødsauce, wraps med kød, hønsesalat, chili con carne, lasagne, kødboller, wok med kylling osv.

Eller er det?

Ja og nej. Det er selvfølgelig slut, eller begrænset, med kød. Mange er dog ikke klar over hvor fantastisk et stort udvalg der findes, i forhold til erstatningsprodukter.
Jeg blev selv ret overrasket. Hvis jeg ser tilbage, må jeg nok indrømme at det er adgangen til de fantastiske produkter, som gav mig det sidste skub i forhold til at blive vegetar.
Det gik pludselig op for mig, at jeg ikke nødvendigvis skulle lære 100 nye retter at kende, på ingen tid.
Ok, for mig har det nu også været en del af det skønne ved mit valg. Altså at gå i gang med at lære en masse nye opskrifter og spisesteder at kende. Det ændrer dog ikke på at jeg mange gange har været dybt taknemmelig, for at kunne lave retter jeg kender med køderstatning. Oven i købet med produkter af høj kvalitet.
Lad os kigge lidt nærmere på det :).

Soy4you.
Soy4you er det nyeste hit inden for brug af sojabønner som køderstatning.
Det et en yderst bæredygtig løsning. Som de selv skriver på deres hjemmeside:
Vores GMO-frie bønner dyrkes i hhv. Frankrig og Canada og indgår i en certificeret, bæredygtig produktion. Vi har fuld sporbarhed på alle produkterne.

Efter at have stået i blød i varmt vand i 5-10 minutter, har man hvad der svarer til 500 gram oksekød fra en pose med 125 gram.
Soy4you indholder pr. 100 gram;
65 gram protein
2,3 gram kulhydrat
0,5 gram fedt
20 gram kostfibre
Det er imponerende!

Der nok ingen tvivl om at en del gode næringsstoffer går tabt, når sojabønnen forarbejdes. Med en god og nærende salat til din ret, er det problem dog løst :).




Pt. findes der 3 varianter på det danske marked.
Hakket soja lys, hakket soja mørk og "bites".
Soy4you har rent faktisk lavet en økologisk variant. Desværre kan den ikke købes i Danmark. I mine øjne et minus der er værd at nævne.

Læs meget mere om soy4you her!










Quorn.

Quorn var de første på markedet, til at arbejde på seriøse alternativer til kød.
Det startede i 60érne. På et tidspunkt hvor man frygtede at efterspørgslen på kød, ville blive et seriøst problem.
Lige siden har Quorn konstant arbejdet på at forbedre deres produkter samt udvide deres sortiment.
Quorns sortiment er i dag intet mindre end imponerende!
De præsenterer alt lige fra pålæg til erstatninger for ko, kylling og gris.
Se det vilde udvalg her!



Desværre er udvalget i Danmark (endnu) ret beskedent.
Her ser du de typiske varianter i danske butikker!
Det kan typisk købes i Kvickly, Superbrugsen og Irma.

God kilde til magnesium, selen, protein, calsium og fibre.
Quorn indeholder flere fibre end kartofler, bønner, mørkt brød og brune ris.
Quorn indeholder lige så meget protein som kylling.
Quorn har et stort indhold af såvel selen som calsium. Godt for vegetarer og folk der undgår mælk :).
Læs mere om quorns indhold her!

Desuden er Quorn et stærkt valg til fordel for moder natur. Quorn er betragteligt mere miljøvenligt, end kød er.
Læs mere om Quorns produktion her!

Et nævneværdigt minus er at Quorns udvalg til veganere er meget begrænset, da de fleste produkter indeholder æg.
Quorn har været under hårdt angreb fra det vegetariske fællesskab, da de tidligere har brugt æg fra burhøns.
De er de stoppet med for nogle år siden og bruger nu kun æg fra fritgående høns.

Det går historier om at Quorn er farligt at spise. Ikke overraskende, at et produkt der i høj grad kan give kødindustrien modstand, hurtigt havner i modvind.
Det er rigtigt at Quorn kan være et allergen. Præcis lige som nødder, ananas, mælk osv. kan være det.
Det kan frembringe mavesmerter og ubehag. Jeg har aldrig selv oplevet og jeg kender ikke nogen der har oplevet det.

I Tyskland har de et fantastisk udvalg af Quorn. Så hold øje med det, næste gang du er på de kanter :).

















Til sidst vil jeg nævne et produkt som slet ikke kan købes på det danske marked.
Det er alligevel værd at nævne, da det skiller sig ud på flere områder.
For det første er det en side og et firma med en god portion humor. Hvis man ellers er til den lidt "sorte" af slagsen.
For det andet bruger de produkter som de andre ikke bruger. Deres proteiner kommer, ud over fra soja, også fra grøntsager, lupid bønnen (med masser af calsium) og ærteprotein.

Lad mig præsentere... Vegetarian Butcher :).

Firmaet ligger i Holland og deres produkter bliver mere og mere udbredt i Europa.

Jeg kan  ikke udtale mig om konsistens og smag, da jeg ikke selv har arbejdet med det. Det ser dog yderst interessant ud.
Prøv f.eks. at se deres "raw minced meat". Det ser nærmest uhyggeligt realistisk ud :).
I øvrigt ganske spændende at de tilbyder "Vegan smoked bacon strips".

Personligt håber jeg meget på at vi kommer til at se deres produkter i de danske supermarkeder.

Læse mere om vegetarian butcher her!









Vegan Smoked Bacon Strips
Vegan Smoked Bacon Strips
Blev helt sulten af at lave dette indlæg, så nu vil jeg snige mig ind på køleskabet.

God weekend derude :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar